30. september 2012

Den store Biografdag

I dag er som mange ved Den store Biografdag hvor man kan komme i biografen til halv pris, og halv pris er jo altid godt :)

Min søster har tidligere haft en drøm om at blive skibsofficer og komme ned og fange nogle af de farlige pirater. Da der jo er stor fare forbundet med netop det job, er det klart at jeg blev bare en smule nervøs ved tanken om at min lillesøster skulle så langt væk og være i fare dagligt. Men ville selvfølgelig også støtte hende 100% i det. Det blev dog desværre/heldigvis aldrig til noget, da hun ville skulle vente halvandet år før hun kunne komme ind.
Bettesøs og jeg
Men vi besluttede os for at benytte os af muligheden for en billig biograftur og netop tage ind og se filmen Kapringen som handler om et dansk skib som bliver kapret af pirater. Man følger besætningen, især skibskokken (Pilou Asbæk) og direktøren for skibsrederiet (Søren Malling) som forhandler på firmaets vegne.
Og jeg vil sige at pengene var godt givet ud, også hvis det havde været til fuld pris. Man skal ikke forvente en actionfilm alla Hollywood, men derimod en realistisk og følelsesmæssig skildring af hvordan en sådan situation kan udspille sig.

Jeg synes at de to hovedpersoner, Pilou Asbæk og Søren Malling, gør det virkelig godt! Derudover fornemmer man i nogle scener det pres personerne er under, mens den dræbende stilhed på andre tidspunkter understreger det.

I kan se en trailer for filmen her.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar