4. september 2012

Sikke en weekend

Kan endelig trække vejret igen efter en weekend med masser af arbejde og oplevelser.

Fredag stod den på arbejde i butikken til 22.30. Normalt lukker vi kl 19, men denne Fredag var lidt specielt fordi denne uge har stået i den røde farves tegn (Aalborg i rødt) og butikkerne derfor havde åbent til kl. 22. Jeg var en af de heldige som først skulle møde hen på eftermiddagen, men for sivan hvor var der meget at lave, heldigvis :) Jeg havde en skype-date med hr. Hansen kl. 23 så turen hjemad blev med ny rekord; 18 min.

My love

Min Lørdag startede med 6,5 timers arbejde, igen i butikken. Vi havde igen meget at se til, men formåede alligevel at få en hyggelig arbejdsdag ud af det :) Plejer nu heller ikke at være svært med de dejlige piger som kollegaer.

Jeg har længe gerne ville se den nye Bourne-film og da Bjarne og jeg tilfældigt kom til at snakke om det på job besluttede vi at Lørdag skulle være dagen hvor den skulle ses. Jeg elsker de 3 første film i serien, og har dem alle sammen herhjemme på dvd. Så forventningerne var både høje og nærmest ikke eksisterende da denne ikke er med Matt Damon, men har i stedet lækre Jeremy Renner som hovedperson.



Jeg synes faktisk at den var meget god. Der var desværre ikke så meget action som man kunne have håbet, men selve fortællingen om den nye hovedperson gav god mening og fyldte selvfølgelig meget. Det var alt i alt en meget fin film og glæder mig allerede til 2eren eller 5eren er det jo egentlig kommer :)
Min lørdag aften

Efter filmen blev vi enige om at det vist lige skulle skylles ned med en enkelt øl, dels fordi Bjarne tabte "bio-legen" så han derfor skulle spise sin billet. Vi mødtes så med nogle af hans venner og en anden af vores kollegaer. Og som det ofte er bliver en øl hurtigt til to og pludselig var kl. 1 og det blev, for mit vedkommende, tid til at tage hjem da søndagen også stod på arbejde hvor søde Kristina skulle fejres :)

Lækker fødselsdagsmorgenmad på job

Ingen kommentarer:

Send en kommentar