4. december 2012

Inspirerende blogger

Den første blog jeg begyndte at følge var; newyorkerbyheart. En madblog som udover passion for mad også indeholder daglige beretninger fra indehaveren, Birthe Lynggaard. Som man læser sig igennem mange af indlæggene går det op for en at dette ikke bare er en blog om mad, men også hvordan hendes passion for netop mad, hendes kære og blandt andet Amerika for hende igennem en besværlig hverdag med den kroniske lidelse ibromyalgi.
Man har de sidste måneder kunne følge hendes rejse frem til udgivelsen af hendes egen kogebog; New Yorker by Heart – Amerikansk Homecooking. Som i nok har regnet ud er retterne i denne kogebog af amerikansk afkom og derfor ikke endnu en slankekogebog. I kan se et lille indblik i den her. Jeg synes ikke kun maden ser og lyder lækker, men også den grafiske opsætning. Elsker at det er så lyst og personligt, ligesom hendes blog.
Desværre står hun endnu engang overfor en udfordring i forhold til helbredet, hvilket selvfølgelig fylder rigtig meget på bloggen. Jeg synes det er så inspirerende at hun har kæmpet sig igennem projektet med kogebogen på trods af så alvorlig en sygdom som har ramt hende. Gid der var flere med hendes indstilling og gåpåmod! Håber sådan at hun snart får det bedre.

Så en af de ting som står øverst på min ønskeseddel i år er netop hendes fine kogebog. Den kan blandt andet købes her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar