4. februar 2013

I have a dream...

Dog ikke en så skelsættende drøm, for millioner af mennesker, som den Martin Luther King havde, men for mig er den. Det sidste halve år har jeg brugt på meget selvransagelse og personlig udvikling og har derigennem fundet frem til noget af det jeg virkelig drømmer om og brænder for. Jeg har længe fundet grafiske udtryk og det at udforme disse, spændende. Det er dog gennem det sidste halve år, jeg rigtig har fundet ud af hvor meget jeg brænder for det.
Min store drøm er derfor at blive mediegrafiker. Grunden til at det er netop denne uddannelse, og ikke en af de mange andre inden for dette felt, er helt enkelt at jeg lærer bedre ved at udføre opgaverne, end ved at læse om teorien bag dem. Så nu er jagten gået ind på en elevplads, som blandt andet kan være ved et reklamebureau, en grafisk virksomhed, i en marketingafdeling, ja så længe der er grafiske ansatte, er muligheden der. Og jeg kan mærke ved bare at lave ansøgningerne, at det virkelig er det jeg vil. At sidde og fordybe sig i fonte, farver, former og opstilling. Det kan få mig til at glemme verden omkring mig.

Jeg har været meget nervøs omkring at skulle fortælle dette, for hvad nu hvis det ikke lykkes, så er man en stor fiasko i alles øjne. Jeg har valgt at se bort fra det og stole 100 % på mine evner og min vilje til at dette nok skal lykkes.

Og det vil selvfølgelig aldrig skade, hvis der er nogle af jer som kender en eller flere som står og mangler netop sådan en som mig. Så hvis det er tilfældet, vil jeg blive rigtig glad hvis i kunne henvise mig til dem og hjælpe mig på vej med min drøm.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar