Min fridag i går blev, udover at fejre at hr. Hansen blev gammel, brugt sammen med min søster. Hun inviterede mig med i fiskespa, da hendes veninde var blevet syg. I og med at hr. Hansen skulle i skole og min søster har ferie i denne uge blev vi enige om at mødes lidt før og spise frokost sammen. Altid hyggeligt.
Både min søster og jeg er meget kilden og især under fødderne, så vi var lidt nervøse for hvordan det ville føles når fødderne først skulle ned til de sultne fisk. Det var heldigvis ikke så slemt som vi havde frygtet. Ja det kildede lidt i starten og føltes også meget mærkeligt, især når de svømmede igennem tæerne. Men alt i alt var det en virkelig god oplevelse og hold nu fast ens fødder er bløde bagefter. Det er bestemt ikke sidste gang jeg vil benytte mig af sådan et tilbud. De havde købt det inde på downtown til kun 120,- for 1 times behandling hos Aquafiskespa i Aalborg.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar