8. maj 2013

Siden sidst...

Pyha det er ved at være længe siden jeg har lavet et indlæg til bloggen. Nok mest fordi jeg følte at jeg ikke havde det helt vilde på hjertet og derfor ikke så grund til at dele det med jer derude. Nu er der efterhånden ved at være gået en månedstid siden mit sidste indlæg og når jeg tænker tilbage er der egentlig alligevel sket noget. Så mit første indlæg efter min lille "pause" er et lille tilbageblik :)

Jeg har brugt tid sammen med min søster. Drukket øl sammen med nogle dejlige mennesker. Flashet Converse i solen. Fået roser af hr. Hansen. Leget med parykker på arbejde. Endnu engang været så heldig at få fodmassage. 

Jeg har haft besøg af to dejlige "damer". Fejret 10 års jubilæum som efterskoleelev. Fået årets første friske jordbær med is. Forelsket mig i et par sneakers. Bagt pandekager til besøg af hr. Hansens kusine. Været på sygebesøg og spist lakridskonfekt. 

Vi har haft fint besøg af familien Hansens hund, Luppe. Fået lækkert mad. Lavet kostumer til årets karneval. Været inde og se Iron man 3(kan klart anbefales). Fået årets første tur på hr. Hansens motorcykel og nydt det dejlige vejr. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar