22. maj 2013

30 Days Challenge - Dag 7: Din livret

Dag 7: Din livret
Da jeg var lille var det meget vigtigt for mig at have en livret, dengang var det først spaghetti med pølser og derefter lasagne. Tror mest det var fordi vi ikke fik det så tit derhjemme. Dengang stod det mest på kartofler, noget kød og sovs. Og for en lille pige som ikke kan lide sovs, er det ikke det sjoveste ;) Jeg har haft så mange lækre madoplevelser i mit snart 27-årige liv, både i Danmark og i udlandet. Jeg kan godt lide dansk, asiatisk, indisk, Amerikansk, italiensk og så videre. Jeg elsker at spise og især når det er i godt selskab, så smager maden bare bedre. Jeg elsker spise frokost på en hyggelig lille café Danmark eller på en pizza joint i New York. 
Og så er der spørgsmålet om min livret i denne challenge. Jeg har egentlig ikke jeg har en livret, i hvert fald ikke kun en. Jeg elsker hjemmelavede burgere med en lækker bøf, stegte champignoner, masser af frisk salat, agurker, tomater og et spejlæg på toppen. Men en lækker ret med frisk pasta såsom pasta carbonara (dog uden ost) med en frisk salat til, er også noget af det jeg virkelig elsker. Uh og en god steak med råstegte kartofler og en god whiskey sovs til, det kan vist få de flestes tænder til at løbe i vand. Og i forhold til mad som er forbundet med traditioner og helligedage er andesteg med ALT det rigtige tilbehør, noget af det bedste man, efter min mening, kan få. Så én livret kommer jeg nok aldrig til at have, det er jeg vist for madglad til :) 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar