11. juni 2013

Noget af det bedste ved sommeren...

... er uden tvivl alle de lækre, store og saftige danske jordbær som lidt efter lidt kommer ned i et prisleje, hvor selv en med min indkomst kan være med. Jeg har elsket jordbær lige siden jeg var helt lille og vil nok altid gøre det. I mange år havde vi den tradition, at jeg altid skulle have en jordbær lagkage af en slags til min fødselsdag, dels fordi de på det tidspunkt af året smager helt fantastiske og så fordi jeg simpelthen bare er vild med dem.
Jeg er for tiden hjemme og besøge mine forældre og er i dag blevet forkælet med årets første danske jordbær fra en gårdbutik som ligger her i nærheden. Det er ærlig talt bedre end slik! Så selvom at vejret ikke lige blev til at ligge ude og få farve på de blege ben, er der alligevel gået lidt sommer i den :)
Nu må jeg hellere smart komme ind i seng, skal nemlig en del tidligere op i morgen end hvad jeg plejer. Godnat derude :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar