Nu, som lidt mere voksen... På papiret

Nu skal jeg ikke længere skrive 26, men 27 når det drejer sig om min alder. Jeg ved godt at det måske ikke er det helt store spring, men for mig er det nu alligevel lidt stort... For som 26-årig er man næsten lige blevet 25, stadig ret tæt på og selvom man er tættere på 30 end 20 er det alligevel ikke så langt fra. Som 27-årig burde man nok bare snart indse at man skulle blive voksen og få styr på ens liv. Hvis jeg skal være helt ærlig, ved jeg faktisk ikke hvordan jeg troede mit liv ville være som 27 år ung. Havde nok troede at jeg ville være færdig med uddannelse og have et fast job. Men sådan gik det ikke helt.

Fine fine gaver

Da jeg var 15 år, kunne jeg ikke vente på at blive voksen. Da jeg var 22, ville jeg slet ikke være voksen. Men nu? På første dag af mit 27. år er det faktisk okay. For hvert år jeg bliver ældre er jo fyldt med gode oplevelser og kærlighed. Og jeg tror at min frygt for at blive voksen bunder lidt i at når man er voksen, bestemmer mange andre, hvad man vil med livet; job, børn, realkreditlån, hus, regninger. Og det har nok bare aldrig rigtig været med mig. Jeg har i hvert fald stadig en masse drømme og jeg er egentlig ikke mere låst fast end hvad jeg selv bestemmer.

Så alt i alt er det vel ikke helt ringe at blive ældre, bare anderledes. Så længe jeg har dejlige mennesker omkring mig til at fejre mine opture og hjælpe mig gennem mine nedture, skal det nok blive et godt 27. år fyldt med gode minder og oplevelser.